Ystad Saltsjöbad
4.5/5
- Ystad, Sverige
Laveste pris for 2 personer: 1.095 kr.
Sverige byder på mange lækre og hyggelige badehoteller, hvor du kan komme ned i gear, få en god spaoplevelse, spise lækker mad og generelt bare nyde livet.
Der venter dig mange lækre oplevelser, når du tager på badehotel i Sverige. Selvom hotellerne på ydersiden måske ser ud som om, at de har meget til fælles med en placering lige ved vandet og deres fokus på at komme ned i gear, er de også forskellige. For eksempel er der nogle, der lægger ekstra vægt på det med at slappe helt af; der er derfor ikke TV på værelset. Mens andre har lavet et kunstgalleri på hotellet, hvor du kan opleve en af Sveriges største kunstsamlinger.
I denne guide beskriver vi hotellerne fra det nordligste på den svenske vestkyst, bevæger os ned mod Malmø, hen mod Ystad og om til den svenske østkyst. Vi slutter af i Vittsjö, der ligger inde i landet, hvor der er lavet et lille badehotel ved en stor sø.
Denne side indeholder reklamelinks
Laveste pris for 2 personer: 1.095 kr.
Laveste pris for 2 personer: 2.140 kr.
Laveste pris for 2 personer: 789 kr.
Laveste pris for 2 personer: 1.246 kr.
Laveste pris for 2 personer: 953 kr.
Laveste pris for 2 personer: 1.313 kr.
Laveste pris for 2 personer: 1.362 kr.
Laveste pris for 2 personer: 1.896 kr.
Laveste pris for 2 personer: 1.530 kr.
Laveste pris for 2 personer: 1.094 kr.
Hotell Gästis ligger inde i Varberg by og er derfor som sådan ikke et badehotel. Det, der alligevel gør, at de fortjener en plads på denne liste, er, at de har en kæmpe wellnessafdeling i kælderen. Afdelingen er pyntet med blå fliser fra gulv til loft og er en kopi af det bad, som Lenin brugte i Rusland. Når du er gæst på hotellet, har du gratis adgang til spaområdet.
På Hotell Gästis på Borgmästaregatan 1, 432 41 Varberg, finder du byens biblioteks absolut største konkurrent. Hotellet er nemlig fyldt med bøger: De anslår selv, at der er i hvert fald 15.000. Det er ikke bare i hotellets stores bibliotek, men også på værelserne hvor bøgerne spiller en vigtig rolle i indretningen. Når du tager fra hotellet, er du velkommen til at tage en bog med.
Alle hotellets 70 værelser er indrettet forskelligt, og det er ikke underligt, at bøger udgør en vigtig del af indretningen også på selve værelset. Møblerne er en blanding af antikviteter og nogle, der er speciallavede til det enkelte rum, hvilket er med til at give hotellet charme og karakter.
Der, hvor Falkenberg Strandbad ligger nu, har der været hotel siden 1937. Indtil 2. Verdenskrig startede var det et sted, hvor kendisser, politikere og andre celebre personer samlede sig for at holde ferie. Under krigen var der stille, men efter krigen vendte kunderne stærkt tilbage; det var som om, at alle nu havde lyst til at tage på stranden.
Desværre er det ikke det gamle funkishotel fra 1937, du oplever, når du besøger Falkenberg Strandbad. Hotellet brændte i 1950’erne, og dets erstatning blev revet ned i slutningen af 1980’erne, fordi det var misligholdt. Hotellet på Havsbadsalleen 2A, 311 42 Falkenberg, stod dermed først færdigt i 1992.
Det betyder dog bestemt ikke, at hotellet ikke har den charme, som mange leder efter, når de tager på badehotel. Hotellet er indrettet efter alle kunstens regler, så du får et hyggeligt ophold. Det betyder snarere, at hotellet på alle måder lever op til de krav, vi som moderne mennesker stiller til et hotel.
Det er lige fra værelserne, hvor du kan vælge mellem udsigt til havet eller ind i landet, til spaområdet, hvor du kan vælge mellem en række forskellige afslappende spabehandlinger.
Hotel Tylösand er et af de mest populære badehoteller i Sverige. Det er skabt med inspiration fra det franske Trouville, hvor badehotellerne ligger side om side helt ned til stranden. På Tylösand kommer du da også helt tæt på havet, og der er gode muligheder for at komme ud at bade eller gå en tur langs med stranden.
En af de detaljer, der adskiller Hotel Tylösand fra andre badehoteller, er, at det også er hjemsted for Sveriges største kunstgalleri. Der kan du beundre de 450 specielle og moderne kunstværker. Et af de mest populære ophold på hotellet er netop en pakke, hvor du får fri adgang til galleriet, spaafdelingen, frokostbuffet, tre rettters menu og selvfølgelig en overnatning i et af de lækre værelser.
Hotellet, der ligger på Tylöhusvägen 28, 302 73 Halmstad, har hele 230 værelser, hvilket gør det til et af de største badehoteller i Sverige. Hvis du skal holde en stor konference, er det derfor også et oplagt sted at vælge. De har en stor messesal med havudsigt, hvor der er plads til 700 personer.
Hotel Skansen er et af de klassiske svenske badehoteller, hvor kendisser og kongelige er kommet gennem mange år. Hotellet ligger i byen Båstad, der er kendt for at være vært for Swedish Open. Det var byen også, da hotellet åbnede i 1920’erne, hvor blandt andet den svenske kong Gustav V nødt at komme og se Svenska Mästerskaperna, som det hed dengang.
I dag er der stadig mulighed for at spille eller se tennis, når du bor på hotellet på Kyrkogatan 2E, 269 33 Båstad. Du kan også bade fra koldbadshuset, hvor du kan dyppe dig i det forfriskende havvand, inden du får varmen igen i saunaen i huset. I hotellets spaafdeling har du mulighed for at få en række forskellige behandlinger. Det er for eksempel massage, kropspeeling og behandling af hænder og fødder.
På Hotel Skansen er den gode mad også i centrum. I Restaurant Sand har de fokus på at bruge de lokale råvarer, når de kokkerer. Lige meget om det er til brunch, frokost eller aftensmad. Hver fredag og lørdag er der fra klokken 20 pianobar i restauranten, hvor dygtige musikere kommer og underholder.
Klitterhus Havsbadshotell startede som en dansepavillon for de lokale, hvor de kunne nyde en lækker og billig søndagsmiddag, inden de fik sig en svingom eller bare lyttede til tidens musik. Med tiden blev der tilføjet endnu en ottekantet pavillon, lavet en mellemgang mellem de to, og hotellet, som du vil opleve det i dag, begyndte at tage form. Hotellet har dog siden været gennem flere renoveringer. Både for at tackle det slid, der uundværligt kommer af at ligge lige i vandkanten, og for for eksempel at fjerne resterne af det vinrøde 70’er tapet.
I dag fremstår hotellet på Klittervägen 45, 262 63 Ängelholm, som et lyst og charmerende hotel, hvor der er lagt vægt på den nostalgiske stil, som mange forbinder med et oprindeligt badehotel. De fleste af de 14 værelser har havudsigt. 12 af værelserne ligger på førstesalen, mens to er placeret i stueplan. De er ekstra store og egner sig derfor godt til børnefamilier eller handicappede, der har brug for ekstra plads.
På Strand Hotell prøver de at bevare den afslappede og hyggelige pensionatsstemning, der har præget hotellet siden 1800-tallet. Derfor er der kun 13 værelser på hotellet. Du kommer dermed bestemt ikke til at føle, at stedet er overrendt. Der er tre kategorier af værelser. Nogle, der kun har havudsigt, nogle, der har havudsigt og udsigt over haven, og nogle, der kun har udsigt over haven.
En af måder, hvorpå Strand Hotell prøver at hjælpe dig som gæst med at komme ned i gear, er ved, at de ikke har installeret TV på værelserne. Det gør, at du ikke ender med at sidde på værelset og se på skærmen, men i stedet kommer ud og nyder det gode vejr og den smukke omgivende natur. Hvis du gerne vil se TV under dit ophold, findes der et i deres bibliotek.
Med sin placering på Stora Vägan 42, 263 73 Arild, ligger hotellet lige i nærheden af det smukke naturområde Kullaberg, eller Kullen, som vi ville sige på dansk. Det er et oplagt sted at tage hen at vandre, køre på mountainbike eller tage på en arrangeret klatretur på de stejle sider.
På Hotel Gässlingen har de fokus på de små glæder i livet. Deres værelser er med vilje ikke overdådigt indrettet, og der er ikke et væld af dem. Med bare 29 værelser på hotellet bliver det nemt for dig at overskue det lille, men meget tiltalende hotel. Alle værelserne er indrettet i en landlig, romantisk stil, hvor der dog ikke mangler noget i forhold til moderne bekvemmeligheder.
I hotellets spaafdeling er behandlingerne dog noget mere eksotiske. Der møder Sverige Thailand i en skøn forening, der virkelig er med til at give velvære, afslapning og afstresning. De har en række forskellige former for behandlinger, som du kan vælge imellem, så du kan sætte fokus på den del af din krop, som du genre vil. Det kan være at få løsnet op for musklerne med en gang thaimassage eller at få blødgjort en tør hud med en eksfolierende behandling.
Også i hotellets restaurant, der ligeledes ligger på Rådhustorget 6, 239 90 Skanör, er der fokus på mødet mellem det svenske og det internationale. Der lægger lokale råvarer bunden for en international menu.
Ystad Saltsjöbad er et gammelt hotel med over 110 år på bagen. Det har gennem tiden dog hele tiden formået at forny sig, samtidig med at det har beholdt sin charme. Deres værelser er indrettet i en hyggelig New Port stil med store brede senge, lyse farver og fine detaljer. Der er 140 værelser på hotellet, to af dem er suiter, hvor du har egen jacuzzi på badeværelset, mens 10 af dem er minisuiter, hvor der er fokus på ekstra plads.
På hotellet, der ligger på Saltsjöbadsvägen 15, 271 39 Ystad, satser de i dag lige så meget på spa og som på konferencer. De har 13 mødelokaler, hvor der er i det største er plads til 324 personer. Det giver mulighed for at afholde et stort kursus eller konference på hotellet, hvor deltagerne kan nyde godt af hotellets spafaciliteter, når programmet er slut.
Kommer du til Ystad Saltsjöbad som spagæst, bliver du heller ikke snydt for oplevelser. Udover et lækkert spaområde har hotellet også eget fitnesscenter, yoga- og tai chi hold og indendørs og udendørs svømmepøl, som deres gæster frit kan benytte.
Vitemölla Badhotell er et smukt gammelt hotel, hvor havet kommer helt tæt på. Der er både mulighed for at bo på hotelværelser og i ferielejligheder, når du bor på hotellet. Nogle af hotelværelserne har havudsigt, mens andre har udsigt over Vitemölla by.
Lejlighederne er perfekte for en familie med børn, der gerne vil holde ferie tæt på vandet, men kunne bo sammen alle sammen. Både lejlighederne og værelserne er indrettet i en hyggelig maritim stil med træværk og stof i hvide og blå farver.
Hotellets smukke beliggenhed på Lejegatan 60, 277 32 Kivik, gør det til et populært sted at holde bryllup og andre former for store fester. Hotellet har flere festpakker, som du kan vælge imellem, og der er mulighed for at have op til 70 gæster med til festen. Når du holder fest på et hotel, behøver dine gæster ikke at tænke på, hvordan de skal komme hjem.
Hotellets restaurant er kåret til at være en af de 100 bedste i Sverige. Der er det både muligt for dig at spise morgenmad, frokost og aftensmad – lige meget om du bor på hotellet eller ej.
Spa & Massage er et utraditionelt badehotel, da det ikke ligger ved kysten, men derimod inde i landet ved en af Sveriges mange store søer. Det gør dog ikke oplevelsen mindre, hverken i forhold til velvære eller smuk udsigt – snarere tværtimod. Fra hotellet på Snapphanevägen 12, 282 66 Vittsjö, kan du nyde udsigten over den smukke sø, der er omkranset af træer.
Hotellet byder på en række spa- og massagebehandlinger. Det er for eksempel chokolademassage, indpakning i ler eller alger, massage med aloe vera og chi massage, der aktiverer blodcirkulationen. Der er et udendørsboblebad, hvor det er muligt at sidde og nyde udsigten over søen og det varme vand – lige meget hvornår på året du kommer.
Spa & Massage kalder sig verdens mindste spa, og der er da også bare en enkelt hytte, hvor du kan komme til at bo helt ugeneret. Det er et populært sted at sove på sin bryllupsnat, men kan også være en hyggelig overnatningsmulighed imellem dine spabehandlinger. Hvis du har lyst til at bo i hytten i længere tid, kan du leje den i en uge ad gangen. Hytten har tekøkken og egen grillplads.