fbpx

Badehoteller Bornholm

Se de bedste badehoteller på Bornholm 2022

På en forholdsvis lille ø som Bornholm er der ikke langt til havet, lige meget hvor du er henne. Når du bor på badehotel, bliver afstanden dog endnu kortere.  

Bornholm er kendt for sine klipper i nord og sine sandstrande i syd. Når du bor på badehotel på Bornholm, er det lige præcis det, som du har mulighed for at opleve. Mange af hotellerne bruger naturen som inspiration for deres indretning eller deres madlavning. 

I denne guide starter vi med hotellerne i nord, bevæger os østover rundt om øen og slutter i syd ved Dueodde Strand.

Denne side indeholder reklamelinks

Hotel Skovly
Hotels.com

Hotel Skovly

3/5

Laveste pris for 2 personer: 1.053 kr.

Sandkaas Badehotel
Hotels.com

Sandkaas Badehotel

3/5

Laveste pris for 2 personer: 875 kr.

Hotel Allinge
Hotels.com

Hotel Allinge

3/5

Laveste pris for 2 personer: 1.075 kr.

Hotel Sandvig Havn
Hotels.com

Hotel Sandvig Havn

2/5

Laveste pris for 2 personer: 895 kr.

Hotel Sandvig Havn

Hotel Sandvig Havn ligger med udsigt over lystbådehavnen og fiskerihavnen i byen. Det gør, at der altid er noget at se fra dit vindue. Du kan vælge mellem værelser med og uden havudsigt. Du kan også vælge at bo i en ferielejlighed. Lejlighederne er moderne indrettet og ligger på hotellets 2. sal, hvorfra du har en virkelig god havudsigt. 

Du kan ikke spise på selve Hotel Sandvig Havn på Langebjergvej 1, 3770 Allinge, men du kan få serveret morgenmad og aftensmad på deres søsterhotel Pepita 150 meter væk. Om aftenen byder restauranten på en stor buffet. 

Nordlandet

På hotel Nordlandet lægger de vægt på afslapning og luksus. Alle deres værelser er gennemrenoverede, så du får alt, hvad du skal bruge for at holde en afstressende ferie i et roligt tempo. Der er havudsigt fra alle værelser, men ønsker du en endnu bedre mulighed for at nyde havet, bør du vælge et af deres terrasseværelser eller deres ferielejlighed, hvor der er helt eller delvist privat terrasse med havudsigt. 

I hotellets restaurant er fokus på gode vine og klassisk mad, der er inspireret af den bornholmske natur. De bruger derfor så vidt muligt lokale råvarer.  Det samme gør sig gældende i deres ølbar, der ligesom hotellet ligger på Strandvejen 68, 3770 Allinge. I baren serverer de lokalbrygget øl og snacks. 

Allinge Badehotel

Allinge Badehotel ligger i en gammel hyggelig bindingsværksgård, der stammer helt tilbage fra 1774. I starten var stedet en bondegård, men har efterfølgende i mange år været drevet som hotel. I dag kan du nyde beliggenheden lige ned til vandet fra en liggestol i vandkanten eller fra hotellets morgenmadsrestaurant. 

Når du lejer et værelse på Allinge Badehotel, der ligger på Løsebækgade 3, 3770 Allinge, får du også morgenmad med i købet. Der er fokus på de friske, lokale og økologiske varer på morgenbordet, når du for eksempel får serveret brød, ost, æg og juice.  

Sandkås Badehotel

På Sandkås Badehotel kommer du virkelig tæt på vandet. Alle værelserne har udsigt over havet og stranden, der både byder på klipper og sand. Der er derfor kun 100 meter fra hotellet til en god bademulighed. 

Også når du spiser morgenmad på hotellet, kommer havet helt tæt på. Fra morgenmadsrestauranten er der en unik udsigt over havet, Gudhjem og ikke mindst solopgangen, hvis du står tidligt nok op. 

Hotellet på Tejnvej 52, 3770 Allinge, blev oprindelig bygget som sommerhus til en tysk grossist i starten af 1900-tallet. De kun 13 værelser på hotellet er stadig holdt i en hyggelig og nostalgisk stil, der leder tankerne tilbage, til dengang landliggerne først begyndte at komme fra storbyerne for at tage på hotel. 

Stammershalle Badehotel

Selvom de fleste badehoteller kan prale af en god udsigt, er det svært at slå den fra Stammershalle Badehotel. Hotellet ligger lige ned til vandet mellem Tejn og Gudhjem. Der er kun vejen mellem hotellet og stranden. Det gør også, at du har kig til vandet, lige meget hvor du opholder dig henne på hotellet. 

Stammershalle Badehotel på Sdr. Strandvej 128, 3760 Gudhjem, var i mange år et kursted for tyske turister, der havde brug for at slippe væk fra Berlins larm og os. Den daværende ejer anlagde en zoologisk have bag ved hotellet for at underholde sine gæster. Der var det både muligt at se løver og bjørne. I dag kan du stadig se den gamle bjørnegrotte fra dengang. 

Melsted Badehotel

Melsted Badehotels kasseformede funkisstil minder ikke meget, om de romantiske badehoteller fra starten af 1900-tallet. Det gør dog ikke hotellet til en mindre lækker oplevelse. Fra alle værelserne på hotellet er der udsigt over havet, og mange af dem har egen terrasse. 

Fra hotellet, der ligger på Melstedvej 27, 3760 Gudhjem, er der ikke langt til en lækker sandstrand. Det er ellers usædvanligt for denne del af Bornholm, der er kendt for sine mange klipper. 

Når du bor på hotellet, kan du både slappe af, for eksempel i hyggekrogen i æblehaven eller i den fælles opholdsstue, eller gå en runde på Rø golfbane, der ligger bare 5 kilometer væk. 

Dueodde Badehotel

Dueodde Badehotel ligger lige ved en af Europas absolut bedste sandstrande: Der er dejligt blødt sand og lavt børnevenligt vand. Hotellet består i dag af en blanding af ferielejligheder og dobbeltværelser. Derudover er der et enkelt sommerhus, der er indrettet i den gamle direktørbolig. 

Hotellet, der ligger på Sirenevej 2, 3730 Nexø, ligger lige ved en fyrreskov, hvor der også er gode muligheder for at gå på opdagelse. Der er for eksempel to tyske kanonstillinger gemt derinde, som både børn og voksne vil nyde at udforske. 

Om sommeren er Dueodde Badehotel præget af børnefamilier, men om foråret og efteråret er der mange par, der tager dertil på en miniferie. 

Overvej at tage cyklen med på badehotel

Badehotellerne på Bornholm ligger alle i cykelafstand af mindre og større byer på øen. Generelt er det nemt at komme rundt på cykel. Derfor er det oplagt, at du tager din egen cykel med. 

Der er flere af badehotellerne, der tilbyder cykeludlejning, ligesom du også har mulighed for at leje cykler i de byer, som de ligger i. Der er dog noget særligt ved at have sin egen cykel med. Du kender den og føler dig sikker, når du kører på den. Det kan derfor være rarest, at du har din egen, når du skal køre Bornholm tyndt – eller bare ned til iskiosken efter en is.