fbpx

Danske Badehoteller

Se de bedste Danske badehoteller 2022

Efter den danske drama-komedie tv-serie, Badehotellet, har rullet over skærmen, er det at bo på et badehotel blevet en populær måde at holde ferie på i Danmark. Og der findes mange andre badehoteller i Danmark end lige Svinkløv Badehotel ved Vesterhavet, som har dannet scenen for nogle af optagelserne i den folkekære serie.

Denne side indeholder reklamelinks

Marienlyst Strandhotel
Hotels.com

Marienlyst Strandhotel

4/5

Marienlyst Strandhotel uden for Helsingør kan give dig alt det, som du kan forvente af et ophold, hvor du kan lade dig forkæle og få en pause fra hverdagen. Du kommer til at bo på et dejligt værelse, nyde den sublime forplejning og det lækre spa-område. Desuden ligger det lige ud til Øresund. Det er et 4-stjernet hotel med 158 værelser, restaurant, bar, spa-område, fitness og kasino. Det er helt perfekt til en weekend eller en ferie.

Laveste pris for 2 personer: 1.977 kr.

Kurhotel Skodsborg
Hotels.com

Kurhotel Skodsborg

4/5

Det populære Kurhotel Skodsborg er beliggende i nogle smukke ikoniske bygninger, der ligger tæt på Øresund. Det 4-stjernede hotel råder også over et stykke privat strand. Desuden er der nogle moderne værelser, og 2 restauranter sørger for din forplejning. Desuden byder wellness-området på en indendørs pool og diverse spa-faciliteter. Mulighed for behandlinger.

Laveste pris for 2 personer: 1.899 kr.

Strandhotel Røsnæs
Hotels.com

Strandhotel Røsnæs

3/5

Book et dejligt ophold på det smukke Strandhotel Røsnæs i Kalundborg. Det ligger perfekt med udsigt ud over Kalundborg Fjord. Det 3-stjernede hotel rummer 63 dejlige værelser med privat bad. Desuden er der en restaurant, en bar og et forretningscenter på stedet. Du kommer til at bo tæt på stranden, hvor du kan bade og gå nogle gode ture. Gratis Wi-Fi og parkering.

Laveste pris for 2 personer: 719 kr.

Hotel Bretagne
Hotels.com

Hotel Bretagne

3/5

Bestil et dejligt værelse på det populære Hotel Bretagne Badehotel. Her kommer du til at bo tæt på stranden, og fra hotellet er der en forrygende udsigt ud over Kattegat. Hotellet har 3½ stjerner, og samtlige 23 værelser er meget smagfuldt indrettede. Der findes også 3 mødelokaler, en restaurant og en bar på stedet. Hotellet er velegnet til enlige, par, familier og business. Gratis Wi-Fi og parkering.

Laveste pris for 2 personer: 995 kr.

Strandhotellet Blokhus
Hotels.com

Strandhotellet Blokhus

4/5

Tag et dejligt ophold på Strandhotellet Blokhus, når du gerne vil lidt hjemmefra og nyde livet. På hotellet er der en behagelig stemning og en god service. De 38 værelser er rummelige og hyggelige. Det 4-stjernede hotel byder desuden på en glimrende restaurant og en bar. I øvrigt kan du benytte stedets motionscenter, den indendørs pool og de forskellige spa-faciliteter.

Laveste pris for 2 personer: 1.095 kr.

Tambohus Kro Og Badehotel
Hotels.com

Tambohus Kro & Badehotel

3/5

På det flotte Tambohus Kro & Badehotel kommer du til at bo tæt på Limfjorden. Det eksklusive 3-stjernede badehotel har en hyggelig stemning. De 29 værelser har privat bad. Restauranten og baren sørger for din forplejning. Omkring hotellet findes der en dejlig have, terrasse og en legeplads. Der er gratis parkering og gratis Wi-Fi på stedet. Velegnet til enlige, par og familier. Kæledyr er velkomne.

Laveste pris for 2 personer: 699 kr.

Helenekilde Badehotel
Hotels.com

Helenekilde Badehotel

3.5/5

Det smukke hvide Helenekilde Badehotel er et klassisk badehotel, hvor du kan nyde livet af slappe af. Det eksklusive 3½-stjernede hotel ligger lige ud til vandet, og der er en dejlig sandstrand. Der er 27 dejlige værelser med privat bad på stedet. Desuden er der en glimrende restaurant og en bar. Gratis lån af cykler. Der er gratis Wi-Fi og parkering.

Laveste pris for 2 personer: 2.695 kr.

Hotel Vejlefjord
Hotels.com

Hotel Vejlefjord

4/5

Når du bor på Hotel Vejlefjord, så får du adgang til det store smukke hotel med den sublime beliggenhed og den spændende historie. Det elegante 4-stjernede hotel rummer 116 dejlige værelser, en restaurant og en bar. Desuden byder hotellet på et meget stort wellness-område. Her kan du benytte diverse spa-faciliteter og fitnesscenteret. Du kommer til at bo tæt på vandet og have en sublim udsigt fra hotellet.

Laveste pris for 2 personer: 1.495 kr.

Sinatur Hotel Storebælt
Hotels.com

Sinatur Hotel Storebælt

3/5

Det smukke moderne Sinatur Hotel Storebælt ligger sublimt lige ud til Storebælt. Fra stranden kan du bade, solbade og gå nogle dejlige ture. Det 3-stjernede hotel rummer 115 dejlige værelser, en restaurant og en bar. Desuden findes der et velfungerende konferencecenter. Der er også en dejlig have og en skøn tagterrasse med en forrygende udsigt ud over havet. Velegnet til enlige, par, familier og business. Parkering med ladestander til elbil.

Laveste pris for 2 personer: 998 kr.

Gilleleje Badehotel
Hotels.com

Gilleleje Badehotel

3/5

Gilleleje Badehotel er et hyggeligt og romantisk sted at tage et ophold. Badehotellet er beliggende i en bygning, der oprindeligt var et pensionat tilbage i 1895. Fra det smukke badehotel er der en forrygende udsigt ud over Kattegat. Det 3-stjernede hotel er meget smukt og smagfuldt indrettet. Det gælder også for værelserne. I wellness-området er der blandt andet sauna og diverse spa-faciliteter. Velegnet til enlige, par og familier. Kæledyr er velkomne.

Laveste pris for 2 personer: 995 kr.

Havgaarden Badehotel
Hotels.com

Havgaarden Badehotel

3/5

Tag et dejligt ophold på det romantiske Havgaarden Badehotel – enten på weekend eller en ferie. Det 3-stjernede, idylliske badehotel med det autentiske stråtag ligger helt perfekt ud til vandet. Her er en venlig stemning og en god service. Det rummer 18 hyggelige værelser, en restaurant og en bar. Omkring hotellet er der en have og terrasse. Der er gratis parkering og Wi-Fi.

Laveste pris for 2 personer: 1.250 kr.

Hjorths Badehotel
Hotels.com

Hjorths Badehotel

2.5/5

Det 3-stjernede Hjorths Badehotel i Skagen er et skønt sted at tage et ophold. Det victorianske hotel ligger dejligt tæt på stranden, hvor du kan bade, solbade og gå nogle dejlige ture. Badehotellet rummer 25 hyggelige værelser med bad, en restaurant og en bar. Omkring hotellet er der en have og terrasse. Velegnet til enlige, par og familier. Kæledyr er velkomne. Gratis Wi-Fi og parkering.

Laveste pris for 2 personer: 1.150 kr.

Rødvig Kro Og Badehotel
Hotels.com

Rødvig Kro og Badehotel

3/5

Bestil et ophold på det hyggelige Rødvig Kro & Badehotel på Stevns. Herfra er der en skøn udsigt ud over Østersøen. Det 3-stjernede badehotel rummer 16 hyggelige værelser og en glimrende restaurant. Omkring hotellet er der en dejlig have og en vidunderlig terrasse. Desuden findes der en legeplads. Velegnet til enlige, par og familier. Kæledyr er velkomne. Gratis parkering og Wi-Fi.

Laveste pris for 2 personer: 1.350 kr.

Ballen Badehotel
Hotels.com

Ballen Badehotel

3.5/5

Ballen Badehotel på Samsø er et fantastisk sted at tage et ophold. De 18 værelser er hyggeligt indrettede, og restauranten serverer diverse retter, der er tilberedt af lokale råvarer. Det 3½-stjernede badehotel ligger tæt på havnen og stranden. Her kan du bade, solbade og gå nogle dejlige ture. Omkring hotellet er der en stor og flot terrasse. Her er gratis parkering og Wi-Fi.

Laveste pris for 2 personer: 1.175 kr.

Molskroen
Hotels.com

Molskroen

3/5

På Molskroen Badehotel er det nemt at slappe af og nyde livet. De rummelige værelser har alle sammen opholdområde og badeværelse. På hotellet er der 2 restauranter og en bar. Molskroen ligger tæt på stranden ved Lyngsbæk Strand i natioinalpark Mols Bjerge. Du kan leje en cykel på stedet og køre en tur i området. Kæledyr er velkomne. Gratis Wi-Fi.

Laveste pris for 2 personer: 1.680 kr.

Løkken Badehotel
Hotels.com

Løkken Badehotel

3/5

Tag et dejligt ophold på det flotte Løkken Badehotel Apartments. Det er et lejlighedshotel, hvor gæsterne bor i deres egen lejlighed med køkken og bad. Vælger du at spise på restauranten, så kan du forvente dejlige traditionelle danske retter tilberedt af lokale råvarer. På stedet findes der også 2 swimmingpools, og du kan også tage til den nærliggende strand. Gratis parkering og Wi-Fi.

Laveste pris for 2 personer: 1.045 kr.

Aarøsund Badehotel
Hotels.com

Aarøsund Badehotel

3.5/5

Det meget charmerende Aarøsund Badehotel i Sønderjylland er beliggende i en bygning fra 1903. Det giver stedet noget stemning og historie. Hotellet ligger tæt på stranden ved Aarøsund. Her er en behagelige stemning og god service. Det lille hotel ruller 15 gode værelser, et forretningscenter og en restaurant. Hyg dig på det 3½-stjernede hotel og på den nærliggende strand. Dejlig udsigt. Gratis parkering og Wi-Fi.

Laveste pris for 2 personer: 1.165 kr.

Henne Mølle Å Badehotel
Hotels.com

Henne Mølle Å Badehotel

3/5

Bestil et skønt ophold på det hyggelige Henne Mølle Å Badehotel. Det 3-stjernede hotel ligger perfekt lide ud til en dejlig badestrand, hvor du kan bade, solbade og gå nogle gode ture. Badehotellet rummer 22 gode værelser med privat bad. Desuden er der en restaurant og en bar på stedet. Omkring hotellet er der en terrasse. Velegnet til enlige, par og familier. Kæledyr er velkomne. Gratis Wi-fi. Mulighed for parkering.

Laveste pris for 2 personer: 1.590 kr.

Hotel Skovly
Hotels.com

Hotel Skovly

3/5

Hotel Skovly i Rønne er et oplagt sted at booke en weekend eller en ferie. Det ligger skønt ude i skoven og tæt på stranden, og stemningen er hyggelig og venlig. Det 3-stjernede hotel rummer 29 værelser med privat bad. Omkring hotellet er der en dejlig have og terrasse. Der er gratis Wi-Fi og parkering. Her kan du slappe af og nyde hotellet og dets smukke omgivelser.

Laveste pris for 2 personer: 1.053 kr.

Strandgaard Badehotel
Hotels.com

Strandgaarden Badehotel

3/5

Det charmerende Strandgaarden Badehotel på Læsø er indrettet i en tidligere gård, og her emmer det af hygge og idyllisk charme. Gården med det smukke stråtag fungerer i dag som et moderne 3-stjernet hotel. Det lille hotel rummer 22 dejlige værelser, en restaurant og et motionscenter. Det ligger tæt på stranden, hvor du kan bade, solbade og gå nogle gode ture. Omkring hotellet er der en have og terrasse.

Laveste pris for 2 personer: 765 kr.

Dragør Badehotel
Hotels.com

Dragør Badehotel

3.5/5

Dragør Badehotel er et uformelt lufthavnshotel, som ligger tæt på stranden. Fra det hyggelige 3½-stjernede hotel er der en smuk udsigt. Det mindre hotel rummer 32 værelser med eget bad, et forretningscenter, en restaurant og en bar. Omkring hotellet er der en dejig have og terrasse. Hotellet er velegnet til enlige, par, familier og business. Kæledyr er velkomne. Gratis parkering og Wi-Fi.

Laveste pris for 2 personer: 755 kr.

Sandkaas Badehotel
Hotels.com

Sandkaas Badehotel

3/5

Sandkaas Badehotel i Allinge ligger smukt og tæt på stranden ved Østersøen. Det lille 3-stjernede hotel er kun for voksne. Her er der 15 dejlige værelser i forskellige størrelser. Der bliver serveret en dejlig morgenmadsbuffet, og i baren kan du få noget koldt og noget varmt at drikke. Omkring hotellet er der en have og terrasse. Her er gratis Wi-Fi og parkering.

Laveste pris for 2 personer: 875 kr.

Agger Badehotel

4/5

Bo på det hyggelige Agger Badehotel, når du trænger til en dejlig pause fra hverdagen. Her bor du lige ud til Vesterhavet på et meget charmerende badehotel. Her er der 23 dejlige værelser og en glimrende restaurant med et alsidigt menukort. Her kan du slappe af og nyde livet. Desuden kan du benytte den nærliggende strand, hvor du kan bade, solbade og gå nogle dejlige ture.

Laveste pris for 2 personer: 999 kr.

Hjerting Badehotel
Hotels.com

Hjerting Badehotel

3/5

Hjerting Badehotel ligger lige over for det populære strandområde ved Ho Bugt. Det 3-stjernede hotel rummer 39 værelser med eget bad, en restaurant og en bar. Desuden bydes der på fitness-faciliteter og diverse spa-oplevelser. Nyd freden og roen på hotellet, og benyt den nærliggende strand. Hotellet er velegnet til enlige, par og familier. Kæledyr er velkomne. Gratis parkering og Wi-Fi.

Laveste pris for 2 personer: 1.495 kr.

Badehoteller i Danmark

At holde ferie på et badehotel giver rigtig god mening, når nu vi bor i et land omgivet af skønne badestrande. For det er lige netop det, at hotellet ligger tæt på badestrand, der gør det til et badehotel. Mange badehoteller har dog også tilbud om spa- og wellnessbehandlinger.

Her på danskebadehoteller.dk kan du læse om alle badehoteller i Danmark og finde det badehotel, der vil give dig og din familie den bedste ferieoplevelse. Vi starter i det nordlige Jylland og arbejder os over og ned i landet for til sidst at slutte af på Bornholm.

Strandby Badehotel

I den lille, nordjyske havneby, Strandby, finder du Strandby Badehotel. Det startede som badehotel i 1910, men har i en periode også været afvænningshjem, sømandshjem og hotel, men er nu igen blevet til et hyggeligt badehotel med restaurant og bed & breakfast.

Fra hotellet, som ligger på Havnevej 11, 9970 Strandby, er der kun fem minutters gang til bus og tog, så du hurtigt kan tage en tur ind til Frederikshavn, som ligger kun syv km fra Strandby.

Der er gåafstand til den børnevenlige sandstrand, som har det blå flag, og så er det den eneste strand i Danmark med rigtige palmer. Stranden har hvidt sand og små klitter.

Om du planlægger en romantisk kæresteferie, en festlig bryllupsdag eller en aktiv ferie med hele familien, så er Strandby Badehotel værd at besøge.

Strandhotellet Blokhus

Selvom Strandhotellet Blokhus er forholdsvist nyt – det åbnede i juli 2017 – så er det bygget i traditionel badehotelstil.

Udvendigt er det med hvidpudsede mure, rødt tegltag og hvidt og rødt træværk, så det passer perfekt ind i Blokhus’ byggestil. Indvendigt er det klassisk dansk badehotelstil med påsatte paneler og tapetserede vægge.

I lobby og restaurant er buldrende pejse med til at skabe rammen om hyggeligt samvær efter spadsereturen ved Vesterhavet, hvor I er blevet blæst godt igennem.

Hotellet, der ligger på Sønder I By 2, 9492 Blokhus, har åbent hele året, og om vinteren er der mulighed for vinterbadning ved den nærliggende, hvide badestrand.

Blokhus Strand er en af Nordeuropas bedste badestrande med hvidt sand og høje klitter, hvor du kan finde læ. Stranden strækker sig milevidt, og den er så fast, at du kan køre i bil på stranden fra Rødhus til Løkken.

Strandhotellet Blokhus danner de perfekte rammer for en romantisk og afslappende ferie. Børn er også velkomne, men der er ingen børnefaciliteter.

Rønnes Hotel

Ved Slettestrand i Nordjylland – en af Danmarks flotteste og mest populære strande – ligger Rønnes Hotel. Det er på Kystvejen 25, 9690 Fjerritslev, og der er kun 250 meter til stranden.

Her finder du den smukkeste og mest varierede natur, du overhovedet kan finde i Danmark. Stranden er bilfri, men der er handicapadgang, som går næsten helt ned til vandkanten.

Hotellet er for nyligt blevet renoveret, så det er topmoderne, men uden at det går ud over den hyggelige badehotelstemning.

Der er god mulighed for at være sammen med de andre gæster i et af de hyggelige opholdsrum, eller I kan gå en tur i de naturskønne, velholdte områder udendørs.

Hotellets restaurant byder på lækker mad lavet af professionelle kokke.

Har du hund, tager du også bare den med, for Strandhotellet Blokhus byder alt og alle velkommen.

Sanden Bjerggaard Hotel & Kursuscenter

Lad dig ikke narre af navnet. For selvom Sanden Bjerggaard er et fantastisk sted at afholde kurser, møder og konferencer, så går det ikke ud over dets evner som badehotel.

Hotellet ligger på Slettestrandvej 88, 9690 Fjerritslev, og lejer du dig ind i en af de tre minisuiter, får du endda udsigt ud over det skønneste blå hav med hvid sandstrand. På stranden kan du krybe i læ af de lave klitter og nyde sol, sand og vand, så længe du ønsker.

Om du skal arrangere et romantisk weekendophold, en afslappende miniferie eller et ferieophold væk fra dagligdagens stress og jag, så kan Sanden Bjerggaard Hotel & Kursuscenter varmt anbefales. Stille eller aktiv ferie – det hele er muligt.

Klitrosen

Klitrosen er et badehotel fra begyndelsen af 1900-tallet, men i dag er det fuldstændig opdateret og moderne. Er du ikke til romantisk sommerhusstil med høje paneler og blomstrede tapeter, så er Klitrosen stedet, du skal begive dig til.

Her kan du holde ferie i lyse lokaler med danske designmøbler og moderne foto- og glaskunst indendørs. Udendørs kan du få unikke oplevelser i naturskønne omgivelser tæt på Vesterhavet og Svinkløv plantage.

Slettestrand er en dejlig, bred sandstrand med kun meget få sten. Den afskærmes af lave klitter, så det er muligt at finde en privat oase. Det er også her, du finder noget af den mest varierede natur i Danmark.

Besøg Klitrosen, Slettestrandvej 130, 9690 Fjerritslev, og oplev den skønne natur og mange spændende oplevelser i området, såsom Hjortdal Dyrefarm, Han Herred, Bryggergaarden i Fjerritslev og mange andre seværdigheder.

Næsbydale Badehotel

Velkommen til afslapning i den grønne dal nær Limfjorden. Det er en dal, der ender i en 35 meter høj klint, hvor Limfjorden konstant forandrer landskabets udseende. Så ikke to år ser naturen ens ud, når du besøger Næsbydale Badehotel på Næsbydalevej 15, 9681 Ranum.

Der går en snoet, smal vej direkte ned til den smalle badestrand, hvor du kan kaste dig i de brusende bølger.

Hotellet er under renovering. Det sker på en nænsom og autentisk måde, så stilen er fuldstændig tro mod det oprindelige Næsbydale Badehotel. Caféen i Baronens Hus og restauranten har været færdig i nogle år.

Det er kun nogle af værelserne, der er nyrenoverede, så skal din ferie afholdes på det smukke Næsbydale Badehotel, så skynd dig at booke.

Munch’s Badehotel

Bare 50 meter fra Tornby Strand i det nordlige Jylland ligger Munch’s Badehotel. Tornby Strand er en skøn badestrand, hvor du kan køle dig i bølgerne, når solen bager, og du bliver for varm. I sommersæsonen er der endda et livreddertårn, så sikkerheden er optimal.

Bygningerne går helt tilbage til 1939, hvor de husede et konditori. Det udviklede sig til at blive et lille hotel, hvor man kunne bo på helpension til den formastelige sum af 2,50 pr. dag.

Hotellet ligger ikke langt fra den lækre, brede badestrand, et fredet klitområde og en klitplantage med afvekslende natur.

Er du på udkig efter et sted, hvor du og din nyforelskede kæreste kan tage på ugenerte vandreture, eller er du på udkig efter et sted, der er dejligt for både børn og voksne at være, så besøg Munch’s Badehotel på Strandvejen 31, 9850 Hirtshals.

Strandgaarden Badehotel

Strandgaarden Badehotel blot 150 meter fra Læsøs hvide sandstrand ligger som nr. tre på danskernes top 10 over bedste badehoteller i Danmark.

Det figurerer også i White Guide, som er en guide til de bedste restauranter i Norden. Det betyder altså, at ikke alene får du en naturskøn oplevelse, muligheden for at bo på et lækkert værelse og opholde dig i hyggelige lokaler, du får også mad i topkvalitet.

Skulle du ønske at besøge andre steder uden for Læsø, mens du er på Strandgaarden Badehotel, kan du tage med færgen. Strandgaarden Badehotel har til huse på Strandvejen 8, 9970 Læsø, hvilket er i gåafstand til færgen.

Løkken Badehotel

Med kun 300 meter til badestrand ligger Løkken Badehotel smukt placeret i Løkkens centrum – nærmere bestemt Torvet 8, 9480 Løkken.

Løkken Strand er en af Nordeuropas bedste badestrande. 10 km med fint, blødt, varmt sand. Hvidmalede badehuse står på række langs stranden i sommerhalvåret og reflekterer lys og måneskin, hvilket har givet strækningen navnet ”Den Hvide By”.

Hvert år holdes der sandkonkurrence for børn på Løkken Strand mellem Ndr. og Sdr. Strandvej.

Selvom hotellet har 29 ferielejligheder, skal du ikke vente for længe med at bestille, hvis du vil holde ferie på Løkken Badehotel, for det ligger som nr. 1 på danskernes top 10 over Danmarks bedste badehoteller. Så det er ret populært.

Badehotellet er perfekt for jer, der gerne vil have en hverdag, hvor I selv kan bestemme. Løkken Badehotel er nemlig et lejlighedshotel med lyse, hyggelige lejligheder med køkken, tv, toilet osv. Derudover er der også fællesarealer, som swimmingpool, sauna og billard.

Villa Vest Badehotel

Vil du holde ferie, som gæsterne gjorde det i den populære, danske tv-serie, Badehotellet, så er Villa Vest Badehotel bestemt et hotel, der er værd at gæste. Det er mange danskere enige om, for hotellet er med i top 10 over Danmarks bedste badehotel.

Hotellet på Rubjergvej 2, 9800 Hjørring, er fra 1910, og der er holdt fast i de gamle traditioner. Når man kigger ind i værelserne, er det som at træde 100 år tilbage – indretningsmæssigt forstås, for her er selvfølgelig rent og pænt og med en frisk brise fra Vesterhavet.

Her er der også stadig bad og toilet på gangen, hvilket har sin egen charme, hvis du virkelig vil gå all in på din badehotelsferie. Det er lige før, du forventer at møde en ung pige i kortbenet badedragt, bredskygget hat og håndklædet over armen.

Lønstrup Strand, som ligger ikke ret langt fra hotellet, har det hvide badevandsflag, som indikerer gode badeforhold.

Ruths Hotel

Ruths Hotel, Hans Ruths Vej 1, 9990 Skagen, er både et badehotel og et spa-hotel. Så er vejret ikke til at bade ved den nærliggende strand, så er der mulighed for at bade krop og sjæl i terapibassin, sauna eller dampbad. Derudover kan du lade op med ansigts- og kropsbehandlinger eller du kan motionere i den nærliggende skov eller på stranden.

Maden, der bliver serveret, er fra det nordiske køkken, men baseret på regionale råvarer.

Ruths Hotel er et 5-stjernet hotel, og det er både med på danskernes top 10 over Danmarks bedste badehotel samt i White Guide – guiden over de bedste restauranter i Norden.

Hjorts Badehotel

Det emmer af dansk, hyggelig stemning på Hjorts Badehotel. Det er et over 100 år gammelt hotel med sand på gulvet og synlige spær og bjælker. Hotellet er beliggende mellem Råbjerg Mile og Vesterhavet. Adressen er Kandebakkevej 17, 9990 Skagen.

Går du ad Kandestedvej kommer du lige ned på den fredelige badestrand – også kaldet Kandestederne – som er bred og fast. Den er omgivet af høje klitter, der giver en fantastisk udsigt. Råbjergvej ender også ude ved stranden – Skiveren – som ligeledes er en bred og fast sandstrand.

Er vejret til det, kan I nyde solen i hotellets have, hvor I også kan få serveret mad og drikke. Og maden er helt i top. Hjorts Badehotel er med i den anerkendte guide White Guide, som er en guide over de bedste restauranter i Norden.

Vil du lade op, nyde livet og give kreativiteten frit spil i naturskønne omgivelser, så er Hjorts Badehotel et godt valg.

Ballen Badehotel

Tæt på lystbådehavnen, badestrandene, spisesteder og muligheder for shopping ligger Ballen Badehotel. Vi er på Samsø, i Ballen. Ballen havn er den hyggeligste med eget røgeri og den mest besøgte af Samsøs fem havne.

På Ballen Badehotel har du mulighed for at leje et værelse, en lejlighed eller et hus. I restauranten kan du få servereret klassiskes såvel som nye retter af friske råvarer og specialiteter lavet på et højt gastronomisk niveau.

Ballen Badehotel, Aavej 21, 8305 Samsø kan danne rammen for fester, møder, konferencer og kurser, men det er også for dig, der vil holde ferie, miniferie eller weekend i skønne, røgfrie omgivelser, for her er alle arealer – udendørs som indendørs – røgfrie.

Knudhule Badehotel

Med udsigt til Himmelbjerget, sø og eng ligger Knudhule Badehotel. Med egen indgang og møbleret terrasse, hvor du har adgang til haven eller udsigt over søen, er du sikret en afslappet ferie.

I hotellets fælleslokaler, i haven eller på minigolfbanen kan du møde de andre gæster. Eller du kan gå en tur eller bade ved den nærliggende badestrand ved Knudsø. Stranden er børnevenlig og har fået tildelt det blå flag de sidste mange år.

Restauranten serverer internationale retter tilberedt med årstidens råvarer.

På Knudhule Badehotel, som har hjemme på Randersvej 88, 8680 Ry, kan du få værelser, der passer til enhver pengepung. En ferie behøver jo ikke være dyr for at være god.

Aarøsund Badehotel

Nyd et afstressende weekendophold eller en ferie med hele familien – Aarøsund Badehotel kan klare det hele. Det ligger nemlig i et stille, naturskønt område, men tæt på mange spændende og kulturrige oplevelser.

Stranden ligger kun et stenkast fra hotellet. Her kan I bade eller gå en tur på stien og nyde den storslåede natur. Tæt på stranden ligger også havnen, hvor I kan gå en tur og spise en is.

Hotellet ligger 1½ times kørsel i bil fra Legoland og ½ times kørsel fra et vandland. Derforuden kan I tage bussen til Haderslev, hvor I kan se hotellet fra havsiden, hvis I tager en tur med hjuldamperen Helene.

Aarøsund Badehotel er for jer, der elsker ægte historisk badehotelstil. Besøg det på adressen Ved Færgegården 1, Aarøsund, 6100 Haderslev.

Dyvig Badehotel

Midt mellem skov og vand på Nordals ligger Dyvig Badehotel. Her er der plads til fordybelse, forkælelse og afslapning, men også til familiær eller ægteskabelig hygge.

Dyvig Badehotel er en oase af herskabelige lokaler, hyggelig opdækning og romantiske værelser. Det er stilfuldt indrettet, og du vil føle dig sat 100 år tilbage. Ikke to værelser er ens, hvilket gør hotellet spændende at besøge igen og igen.

Vågn op til duften af friskmalet kaffe, spis under overdådige lysekroner, og mærk de sprudlende bobler fra champagnen i solnedgangen på terrassen.

Du finder Dyvig Badehotel på adressen Dyvigvej 31, 6430 Nordborg.

Hjerting Badehotel

På Strandpromenaden 1, 6710 Esbjerg V, ligger det smukke Hjerting Badehotel. Det er hvidt med rødt tegltag, og det ligger lige ned til den børnevenlige badestrand. Det syder af aktivitet i området.

Hotellet er de seneste år blevet moderniseret og har fået bygget til, så det er topmoderne uden at være blevet koldt og klinisk, for her er lagt vægt på gamle traditioner og dyder.

Langs med stranden løber den lange træpromenade med trapper og bænke, ramper og tribuner. Så det er nemt at komme ned på stranden, eller du kan nøjes med at nyde den skønne udsigt over Ho Bugt fra Strandpromenaden.

Selvom du sagtens kan holde en stille og afslappende ferie på Hjerting Badehotel, så er det også det perfekte udgangspunkt for en aktiv ferie – gerne med børn – for her er golf, windsurfing, vandreture og en tur til Legoland muligt.

Klithjem Badehotel

I hyggelige omgivelser med enestående natur og kun 150 meter fra Vejers Strand – en af Danmarks bedste badestrande – finder du Klithjem Badehotel. Bare navnet alene – Klithjem – signalerer ro, romantik og afslapning.

Vejers strand har fået Badepunktet – Friluftsrådets nye kystflag, som markerer, at her kan du få særlige natur- og friluftsoplevelser ved vandet, og her kan du bade i garanteret rent badevand. Dele af Vejers Strand er autostrand, hvor du kan køre og parkere.

Klithjem Badehotels værelser er lyse og imødekommende og er indrettet i en romantisk og retro klassisk badehotelstil med malerier på væggene, broderede puder i stolene og håndplukkede blomster i vaser.

Klithjem Badehotel på Nordvej 1, 6853 Vejers Strand, er det perfekte feriested, hvis du vil holde en stille ferie i det jyske væk fra hverdagens stress og jag med mulighed for at gå en tur ved det brusende Vesterhav.

Henne Mølle Å Badehotel

Det hyggelige badehotel, Henne Mølle Å Badehotel, Hennemølleåvej 6, 6854 Henne, ligger for enden af grusvejen, lidt oppe i klitterne og tæt på stranden – Vesterhavet – kun 2 km til fods fra Henne Strand. Her er der en bred strand med blødt sand, og der er livreddertjeneste i højsæsonen.

Hotellet er tegnet af Poul Henningsen i 1935, som tegnede det, som om det voksede ud af eller gled naturligt ind i landskabet.

Eftersom det er en gammel bygning, har restaurering været nødvendig gennem årene, men det er sket med nænsom hånd og med respekt for den oprindelige stil, atmosfære og natur. Værelserne er ikke store og prangende, men holdt i bedste PH-stil og med direkte udgang til en lille terrasse.

Marcussens Hotel

Nær havn og strand på Strandgade 22, 5610 Assens finder du Marcussens Hotel. En perle på Vestfyn, hvor du næsten forventer, at gademusikanterne spiller op, når du går en tur ned ad gågaden tæt på hotellet.

Værelserne er lyst og enkelt indrettet i skandinavisk stil. Mange af dem har udsigt over Assens havn. Fælleslokalerne og restauranten, hvor der serveres lækker mad, hvor der virkelig er kræset for detaljen, er indrettet med samme lette design.

Hotellet er det helt ideelle sted for dig, der ønsker lidt ud over det sædvanlige og ikke er tilhænger af den traditionelle, romantiske badhotelstil.

Gl. Brydegaard

Kom til Gl. Brydegaard, Helnæsvej 4, 5683 Haarby, og oplev fredelige omgivelser og en stemning fyldt med ro. Her er hav, strand, skov og eng, som giver mulighed for ophold i naturen. Gå lange ture, hop i bølgen eller lig og das i sandet.

Gl. Brydegaard er indrettet i en enkel, lys og moderne stil, som også bidrager med ro til krop og sjæl.

Køkkenet byder på retter lavet af årstidens råvarer med bund i danske rødder. Og er vejret til det, bliver de serveret på terrassen. Om aftenen kan der hygges i tipier med bål eller i stjernebadet.

Hotel Hornbækhus

Lev som grever og baroner, grevinder og baronesser i Hotel Hornbækhus. Hotellet, som er beliggende på Skovvej 13, 3100 Hornbæk, er indrettet i Gustaviansk herregårdsstil i lyse, venlige farver.

Her kan du vælge mellem værelser med eget bad og toilet eller værelser med toilet og bad på gangen – sådan i rigtig badehotelstil.

Hotellet ligger ca. ½ km fra Hornbæk Strand, som er Nordkystens største og mest besøgte strand. Det er en bred strand med finkornet sand, og der er en god vandkvalitet. Stranden er i badesæsonen bemandet med to livredderposter.

Hotel Hornbækhus ligger også tæt på indkøbsmuligheder, fire af Nordsjællands bedste golfbaner, hvis du vil ud at svinge køllen, samt en masse populære og spændende seværdigheder, så I rigtig kan få noget med hjem fra ferien.

Havgaarden

På Strandlyvej 1, 3210 Vejby, midt mellem Tisvildeleje og Heather Hill, kun 45 minutters kørsel fra København kan du indlogere dig på Havgaarden. En stråtækt idyl, der er som taget ud af en scene i tv-serien Badehotellet eller Matador.

Her kan du gå ture i den skønne omliggende natur, forkæle dig selv på terrassen med den fabelagtige udsigt eller finde ro i en af den rummelige haves mange små oaser.

Der er direkte adgang ned til stranden langs Kattegat, hvor du kan opleve en romantisk solnedgang, havblik eller brusende bølger. En kyststrækning med sandrevler og spredte tangplateauer og badevand med sandbund langt ud.

Når du ikke opholder dig på et af de charmerende værelser, kan du besøge den hyggelige restaurant eller den skønne pejsestue.

Er du til romantik og nostalgi, er Havgaarden lige noget for dig.

Tisvildeleje Strandhotel

I det gamle fiskerleje, Tisvildeleje, nærmere bestemt på Hovedgaden 75, 3220 Tisvildeleje, ligger Strandhotellet. Oprindeligt var det en købmandshandel og drosche-central, men da togskinnerne blev ført videre fra Hillerød til Tisvilde, blev det lavet om til badepension.

Stranden er børnevenlig med små badehuse og rent vand. Den er bemandet med to livredderposter i højsæsonen, hvor også toilet og kiosk er åben.

Tisvildeleje Strandhotel har for et årti siden været igennem en stor renovering og er nu indrettet i en romantisk stil, der får dig til at føle dig hensat til den Afrikanske Farm. Varme farver, bambus og karavane-stemning præger indretningen.

Elsker du romantik og vintage, og ønsker du dig en ferie, hvor det hele summer af sommer, aktiviteter og glæde, så er Tisvildeleje Strandhotel stedet.

Helenekilde Hotel og Badepension

Du kan holde ferie med udsigt over Kattegat, hvis du tager på ferieophold på Helenekilde Hotel og Badepension. Det ligger på Strandvejen 25, 3220 Tisvildeleje.

Det er som at træde mere end 100 år tilbage med liggestole linet op på terrassen, kurve- og pilefletsmøbler på verandaen, hvide duge på bordene og bare alt i alt en hyggelig atmosfære.

Hotellet er godt nok renoveret og moderniseret, men det er gjort med nænsom hånd.

Det er tæt på stranden – meget tæt – så tæt, at hovedgaden løber ud i sandet og bliver til strand. Så vil du holde ferie i Danmark, og vil du ud at bade, så er Helenekilde Hotel og Badepension et oplagt valg.

Gilleleje Badehotel

Kun ca. 1 km fra Gilbjerg Hoved – Sjællands nordligste punkt – ligger Gilleleje Badehotel. Adressen er Hulsøvej 15, 3250 Gilleleje. Det startede i 1895 som pensionat og har stort set siden taget imod gæster. I dag er hotellet renoveret, men er holdt i samme stil og miljø og med samme atmosfære som i begyndelsen af 1900-tallet.

Selvom badehotellet ligger tæt på Kattegat, så du kan hoppe i bølgen den blå og derigennem opleve naturlig wellness, så har hotellet også mange wellness-pakker, du kan nyde godt af, hvis du vil være sikker på, at dit ferieophold resulterer i, at du bliver fuldstændig afstresset og klar til hverdagen igen.

Bademotellet

På den ene side tæt på centrum af havnebyen Faxe Ladeplads, på den anden side tæt på skov med store, gamle bøgetræer og på den tredje side tæt på den børnevenlige sandstrand ved Faxe Bugt, som er blandt de bedste strande i Danmark.

Motellet er smagfuldt indrettet og gæsterne er få, for der er kun seks dobbeltværelser, et enkeltværelse og to store ferielejligheder til rådighed.

Så har du lyst til en rolig ferie i en afslappet atmosfære i et smukt område med udsigt til Jungshoved og Møn, så tag et smut til det skønne Sydsjælland, nærmere bestemt Hovedgaden 22, 4654 Faxe Ladeplads.

Her er masser af seværdigheder at besøge, f.eks. Dyrehaven, Feddet, Faxe bryggerierne og Faxe Kalkbrud.

Rødvig Kro og Badehotel

Start dagen med en svømmetur i Østersøen, og nyd solopgangen over Stevns Klint, eller gå en tur på Trampestien langs klinten, når du holder ferie på Rødvig Kro og Badehotel, Østersøvej 8, 4673 Rødvig på Stevns.

Stranden starter lige over for hotellet. Der er både sten og sand på stranden og i vandet. Det er i øvrigt også muligt at vinterbade fra stranden.

Stemningen på hotellet er afslappet og imødekommende, nøjagtigt som den skal være på et rigtigt badehotel.

Både værelser og fælleslokaler har den helt rigtige badehotelsatmosfære. Mange af værelserne har udsigt over havet. Nogen er med eget bad og toilet, mens der til andre er toilet og bad på gangen.

Maden er god, dansk mad lavet af sæsonens lokale råvarer.

Her er der mulighed for at komme helt ned i gear og at opleve gode natur- og kulturelle oplevelser.

Bandholm Hotel

Når du besøger Bandholm Hotel, Havnegade 37, 4941 Bandholm, føler du dig nærmest royal. Hotellet, der er fra 1886, er restaureret og opbygget i engelsk palæstil. Det passer perfekt ind i den lille havneby Bandholms øvrige bebyggelse, som består af hyggelige, gule bindingsværkshuse og gamle pakhuse.

Der er udsigt over Smålandshavet, og hotellet ligger tæt på Knuthenborg Safaripark, der er et yndet turistmål for både børn og voksne. Foran hotellet går der fra en lille perron veterantog gennem skoven til Maribo i sommerhalvåret.

Bandholm Hotel tilbyder et væld af spa-behandlinger, og om vinteren har det også åbent, hvis du har tænkt dig at holde en vinterbadeferie. Stranden ligger nemlig kun 2 minutters gang fra hotellet, og det er en 100 meter bred, hvid sandstrand. Lige i nærheden ligger Bandholm Badeanstalt, hvor der er to badebroer og en rutsjebane.

Hotel Skovly

Hotel Skovly, Nyker Strandvej 40, 3700 Rønne, er et af Bornholms populære spise- og opholdssteder, og det har det altid været. Det ligger midt i skoven og tæt på stranden – kun 125 meter ud ad skovstien finder du en af Østersøens fineste sandstrande og noget af det reneste badevand. Selvom det blæser, er det altid muligt at finde læ i klitterne.

Bygningerne har en lang historie bag sig. Helt tilbage til 1800-tallet, hvor Skovly var traktørsted. I 1930’erne og helt op til i 1970’erne har Skovly for mange været rammen om lørdag aften med musik og dans, flirt og kærestesorger.

Oplev Bornholm, når det er bedst på denne idylliske naturgrund med udsigt over Blykobbe Å, som bugter sig gennem skoven. Åen indeholder masser af fisk, og er du lystfisker, er dette et paradis for dig.

Dueodde Badehotel

Dueodde er kendt for sin fine, hvide sandstrand – det er faktisk Europas fineste og nok Danmarks mest berømte. Sandet er finere end fint, og vandet er klarere end klart og renere end rent. Der er mange revler, så der er både lavt og dybt tæt på kysten. Dueodde strand er børnevenlig med kridhvidt sand, der er sjovt og blødt at lege i.

Ikke langt fra stranden ligger Dueodde Badehotel. På den anden side af hotellet er der fyrreskov og skønne klitarealer.

Ud over stranden byder Dueodde Badehotel på mange andre børnevenlige faciliteter, og derfor er dette badehotel ideelt for jer, der vil have en rigtig hyggelig og afslappet ferie, hvor der er noget for både børn og voksne, og hvor I rigtig kan slappe og nyde hinandens selskab.

Men hotellet er også perfekt til jer, der vil nyde ferien hånd i hånd. Især hvis I holder ferie lige før eller lige efter højsæsonen, hvor de fleste børnefamilier er taget hjem.

Besøg Dueodde Badehotel på Sirenevej 2, 3730 Nexø.

Melsted Badehotel

I et usædvanligt naturskønt område i det idylliske fiskerleje Melsted ligger det store, hvide, retro Melsted Badehotel. Tæt på klipper og sandstrand. Her er der mulighed for at opleve Østbornholms mangfoldige og særprægede kystlandskab.

Fra restauranten er der udsigt over havet, og alle værelser har også havudsigt. Indretningen lever op til det, du ser, når du ser hotellet udefra. Retro! Vintage, romantik og rigtig sommerhus-/badehotelsstemning.

Der er masser af muligheder for såvel fritidsaktiviteter som en stille stund i en hyggekrog i æblehaven. Så hvad enten du er ved at planlægge ferie for hele familien eller bare for dig og din udkårne, så skulle du kigge forbi Melsted Badehotel, Melstedvej 27, 3760 Gudhjem.

Hotel Sandvig Havn

På Strandpromenaden 1, 3770 Allinge, ligger det hyggelige badehotel Hotel Sandvig Havn. Det ligger lige ud mod en lille fiskeri- og lystbådehavn samt tæt på stranden. Tre minutter til fods og du er ude ved sand og vand. Sandvig Strand er Nordbornholms mest populære badestrand. Her er lave klipper og masser sand at boltre sig i for både børn og voksne.

Hotellet har både værelser med og uden havudsigt og balkon.

Der er masser af muligheder for aktiv fritid i området – lystfiskeri, golf, tennis, ridning eller cykel- og vandreture i den fantastiske natur. Er du mere til de kulturelle oplevelser, så byder området også på både gallerier og museer.

I kan også opleve Danmarks længste svævebane, som ligeledes ligger tæt på hotellet.

Hotel Sandvig

Som vokset ud af en klippe, direkte mod havet finder du Hotel Sandvig. Fra værelser, terrasser, restauranten og andre fælleslokaler er der den mest storslåede udsigt over de blå bølger i Østersøen og ud over klippekysten.

På de lave klipper kan børnene hoppe, eller de kan boltre sig i strandkanten. De voksne kan begive sig ud på de yderste klipperpartier eller dase i sandet.

Hotellet er bygget i 1906 af hestehandler Carl Jørgensen fra Stubbekøbing. Værelserne og restauranten er enkelt indrettet, mens nogle af fælleslokalerne er rustikke med klassiske, engelske møbler og høje træpaneler.

Hotel Sandvig, Strandvejen 99, 3770 Allinge, skal være rammen om din ferie, hvis du ønsker en ferie med wellness, gourmet og romantik. For hotellet tilbyder alt lige fra slankeferier til romantiske weekender.

Svinkløv Badehotel – Badehotellet

Taler vi om tv-serien Badehotellet, så er Svinkløv Badehotel scenen – i hvert fald til nogle af indspilningerne. Ikke så mange faktisk, men nok til at badehotellet blev verdensberømt i Danmark.

Hotellet brændte desværre ned i september 2016, og derfor er det heller ikke med i oversigten herover. Men det kommer det forhåbentligt igen, for Svinkløv Badehotel er under opbygning igen og forventes at stå færdigt allerede i foråret 2019. Formentligt så tæt på det oprindelige Svinkløv Badehotels atmosfære og stil som muligt.

Svinkløv Badehotel ligger – eller kommer til at ligge – ved Slettestrand. Det oprindelige hotel var opført i 1925, og det var bygget helt i træ. Det lå kun 200 meter fra Vesterhavet. Nærmere bestemt Svinkløv Strand, som senere løber ud i Grønnestrand, hvor nogle af optagelserne til Badehotellet også blev skudt.

Når Svinkløv Badehotel engang står færdigt på Svinkløvvej 593, 9690 Fjerritslev, bliver det helt sikkert værd at besøge, men du skal nok være hurtigt ude med din bestilling, da det sikkert også bliver et yndet feriemål.

Men der findes da heldigvis, som det fremgår af listen herover, en masse andre skønne badehoteller i Danmark, som også er værd at besøge.

Blå flag strande

Fælles for badehoteller er, at de ligger tæt på stranden og muligheden for at bade i havet. Men ikke alt badevand ved de danske kyster er lige rent.

Det betyder måske mindre for dig, der ikke tager på badehotelsferie for at bade, men bare for at slappe af og opleve natur og nye omgivelser. Men for dig, der gerne vil bade, kan det have stor betydning.

Vil du være sikker på rent badevand, kan du gå efter strande med det Blå Flag. Det Blå Flag er en mærkning, der sikrer dig, at strand og vand er rent. Det blå flag tildeles kun strande, der gør en ekstra indsats for miljøet og for at højne strandens standard. Det betyder dog ikke, at hvis stranden ikke har det Blå Flag, at det er sundhedsskadeligt at bade der, det kan også betyde, at stranden ikke har ansøgt om at få det Blå flag.

Her kan du se et kort over Blå Flag-strande.